Fuerteventura er den anden største ø af de Kanariske øer, Fuerteventura er 210 km lang og har 340 km kystlinje, hvor der er 152 forskellige strande. Ligesom de andre Kanariske øer er Fuerteventura også en vulkan ø. Fuerteventura er beliggende imellem Afrikas vestkyst og Gran Canaria i Atlanterhavet.
De senere år er Fuerteventura gået hen og blevet et mere populært rejsemål. Der er mange turister der tager til øen for, at nyde solen. Der er også mange ambitiøse sportsfolk der rejser til øen for, at træne ironman, cykelløb eller triatlon når kulden falder på i Nordeuropa.
Vejret og klimaet har også en stor betydning for, at rejsemålet er blevet populært. Året rundt har øen en god temperatur og ligger stort set altid på den gode side af 20 grader om dagen.
Der kan forekomme meget vind nogle steder på øen, hvilket også er grunden til øen har fået navnet Fuerteventura, som betyder ”stærk vind”.
Der er meget tørt klima på Fuerteventura, hvilket gør at byboerne holder de mange grønne planter og palmer kunstigt i live.
Langt de fleste feriebyer er beliggende langs kysterne, mens de ældre byer er beliggende inde i landet. Puerto del Rosario er Fuerteventura’s hovedstad, hvor der bor 30.000 indbyggere ud af de 75.000 indbyggere, som bor fast på øen.
Corralejo er især populær som feriedestination, byen ligger på nordkysten. Byen er kendt for dens ørken Dunas de Corralejo, som tiltrækker mange turister. Derudover har byen en masse lækre restauranter, natklubber og en masse forskellige oplevelser.
Fuerteventura har et utal af store og brede strande. På Fuerteventura findes der både sandstrande, som har det smukkeste hvide sand der er hentet fra Sahara, samt grove strande med mørk lave sten. Fuerteventura har ry for, at have de smukkeste strande af de kanariske øer.
De fleste strande har fint hvidt sand med turkisblåt hav, ved de fleste strande er vandet roligt, og man kan med ro i sindet lade sine børn bade i havet.
Der findes også enkelte strande på Fuerteventura, hvor vinden er hård og vandet er vildt. Mange surfere benytter sig af disse strande til, at udfolde deres lyster.
På den sydlige del af Fuerteventura findes der nudiststrande, som er meget vel besøgt.
På langt de fleste af strandene tilbydes der leje af liggestole og parasoller, der er ligeledes mulighed for, at prøve en del forskellige vandaktiviteter. Der er også mulighed for på de fleste strande, at nyde en frokost eller en kold drinks i skyggen på de mange restauranter og cafeer langs stranden.
De Kanariske øer har altid haft godt ry for deres varme men behagelige klimaer året rundt, Fuerteventura er ikke nogen undtagelse. Temperaturen ligger på den gode side af 20 grader året rundt, i sommermånederne er der varmest på Fuerteventura, og der kan opleves op til 28 grader i skyggen om dagen.
Fuerteventura har også en skøn vandtemperatur som er på omkring 22 grader i sommermånederne. Der er også mange solskinstimer på øen, samt få dage med regnvejr.
Du kan læse mere om Fuerteventura vejr her!
Copyright Kanariskeøer.dk