Disse ting skal du opleve med din familie på Tenerife
Tenerife er den største af de syv kanariske øer, og er beliggende lige ude foran Nordafrikas kyst, hvor øen nyder godt af varme og sol året rundt – hvilke bl.a. er en af grundene til, at Tenerife er blevet så eftertragtet og besøgt af flere tusinde af turister hver år.
På øen er der mange fantastiske feriebyer, hvor de mest populære er Playa las Américas, Los Christianos og Santa Cruz.
De fleste der rejser til Tenerife, vælger at holde deres ferie på den sydlige del af øen, da der ofte er varmest og mere sol, end der er på den nordlige del af øen.
Den solrige ø har indbydende strande, gode restauranter, godt natteliv, gode shopping muligheder, kultur og meget mere.
Uanset hvad du er på udkig efter, så har Tenerife det uden tvivl.
Når du rejser til Tenerife med din familie, så bør du opleve nogle af de aktiviteter og seværdigheder, som Tenerife har at tilbyde.
Vi har lavet vores forslag til, hvilke ting du skal opleve på din ferie til Tenerife.
Teide national park
Teide National park er den største park på Tenerife, og en tur op i denne national park bør være øverst på din liste, når du skal på ferie til Tenerife.
Denne park byder på et flot landskab af vulkaner, krater og floder af forstenet lava, der kranser op til vulkanen der går under navnet Teide.
Vulkan Teide er 3.718 meter over havets overflade og dermed det højeste punkt på Tenerife –Teide er faktisk også det højeste sted i hele Spanien.
Du kan sagtens selv leje en bil og besøge parken, men det er anbefalingsværdigt at vælge en arrangeret tur med guide, så får du en oplevelse og viden om nationalparken, som du ikke kan få, hvis du besøger Teide national park på egen hånd.
Oppe i nationalparken kan du besøge to oplevelsescentre der afsløre nogle af parkens hemmeligheder, og hvis du skulle blive sulten eller tørstig, så er der også en restaurant med panorama udsigt ud over den fantastiske nationalpark.
Kunne du godt tænke dig at prøve at bo på en vulkan, så findes der to indkvarteringsmuligheder Las Cañadas del Teide Parador Hotel og Altavista Refuge, disse to overnatningssteder er beliggende 3.270 meter over havets overflade.
Siam Park
Siam Park er Europas største vandland, og er beliggende i den populære ferieby Adeje på sydsiden af Tenerife.
Siam Park er et af de bedste vandlande i hele Europa, hvilke anmeldelser på Trip Advisor også understreger.
Vandlandet er specielt populært for børnefamilier, og de fleste børnefamilier kommer tidligt om morgenen, og bliver i vandparken, til den lukker om aftenen.
Parken er bygget i et fantastisk thailandsk tema, som kan ses igennem hele parken alt fra bygninger, attraktioner, samt valg af navne til de forskellige attraktionerne er inspireret af Thailand.
Parken blev til og med åben af den Thailandske prinsesse Maha Chakri Sirindhorn i 2007.
I parken kan du finde de mest adrenalin stimulerende attraktioner, hvor selv de mest modige får stillet deres lyster, men der findes også attraktioner i et mere roligt tempo, hvor alle kan være med også de mindste børn.
En af Siam Parks signature attraktion er Tower of Power, som er en rutsjebane, der næsten går 28 meter lodret ned i et bassin fyldt med hajer, der kan give selv den største vågehals et adrenalin kick.
Loro Parque
Lorpo Parque er en populær dyrepark for hele familien, og bliver besøgt af flere millioner af turister hver år.
I parken finder du en verden af eventyr, underholdning og spændende dyr.
Loro Parque holder til på den nordlige del af Tenerife, og er beliggende tæt på byen Santa Cruz.
I Loro Parque finder du mange forskellige dyr bl.a. papegøjer, pingviner, delfiner, spækhugger, mv.
I parken kan du gå rundt og udforske de mange forskellige dyrearter, derudover laver parken også nogle forestillinger på bestemte tidspunkter af dagen, hvor du kan opleve show med bl.a. papegøjer, delfiner eller spækhuggere.
Hvis du skulle blive sulten eller trænge til en forfriskning, så findes der både restauranter og flere små kiosker rundt omkring i parken.
En tur i Loro Parque vil med garanti være en oplevelse for både børn og voksne, og du vil hurtigt bruge en hel dag i denne fantastiske dyrepark.
Denne artikel er udarbejdet i samarbejde med Escapeaway
Denne artikel der omhandler seværdigheder for hele familien, er lavet i tæt samarbejde med Escapeaway.
Escapeaway tilbyder færdige pakkerejser med fly og hotel, men ønsker du en mere skræddersyet rejse til, så tilbyder de også at sammensætte en rejse, ud fra dine behov og ønsker til en fantastisk ferie.
Lyder dette interessant, så skal du blot besøge Escapeaway – Klik her.
Skriv et svar