Vælg en side

[vc_row][vc_column][vc_column_text]Følgende artikel er betalt og udarbejdet i samarbejde med de hjemmesider, der linkes til.

Tjek hjemmet, inden du tager på ferie

Når du tager på ferie, er det altid rart at vide, at der er styr på huset, imens du er væk. Derfor er det en rigtig god idé at gå hele huset gennem og lukke det ned, så du hverken risikerer at betale unødvendigt dyre regninger for noget, du ikke bruger, imens du er væk. Samtidig kan du mindske risikoen for et indbrud med nogle få forholdsregler, imens du er væk. Læs mere om, hvad du kan gøre for at sikre hjemmet, når du tager på ferie, i artiklen herunder.

Tjek din varme

Gå hele dit hus igennem inden afgang, og tjek, at der er slukket for varmen. Hvis du har en temperaturregulator, kan det være en idé at justere på denne og gerne skrue lidt ned for den, imens du er på ferie. I sommerhalvåret kan det nemmeste være helt at slukke for hovedhanen.

Det kan være en god idé at tjekke dit forbrug inden afrejse og notere forbruget. Du kan således tjekke det løbende via en eventuel app og sikre, at der ikke bliver brugt unødigt el, imens du er væk. Når du kommer hjem fra ferien, kan det give dig et godt overblik og sikre, at der ikke er sket fejl.

Tjek dit vand

Hvis dit toilet står og løber, eller din vandhane drypper, imens du er væk på ferie, kan det blive dyrere, end man lige skulle tro. Derudover risikerer du at få en vandskade i hjemmet, og det kan straks blive endnu dyrere. Derfor er det en rigtig god idé at tjekke alle toiletter og vandhaner inde og ude, så du er sikker på, at der ikke er noget, som drypper, imens du er på ferie. Vil du være på den helt sikre side, kan du eventuelt lukke for hovedhanen, så der slet ikke er vandtryk på rørene. Ligesom med din varme, kan det også være en idé at tjekke samt notere dit vandforbrug inden afrejse.

Tjek dit elforbrug

Når du skal ud at rejse, er det en rigtig god idé at slukke for al din elektronik. Vær særligt opmærksom på gammel elektronik. Tager du på en længere ferie, eller vil du gerne være helt sikker, så tag stikket ud af kontakten på alle dine apparater. Har du el-radiatorer eller el-gulvvarme, så husk også at slukke dette.

Har du en luft til luft varmepumpe, vil den ofte være installeret til automatisk at holde en bestemt rumtemperatur både sommer og vinter. Sørg derfor også for at slukke eller skrue op/ned for denne, afhængig af årstid.

Undgå indbrud

Når du har gennemgået ovenstående, bør der være styr på det tekniske i hjemmet. Så kommer det, som de fleste virkelig frygter i løbet af en ferie: risikoen for indbrud. Du kan aldrig være helt sikker på at undgå indbrud i købet af en ferie, men der er nogle forholdsregler, som du kan tage:

  • Lad være med at poste ferien på alle offentlige sociale medier
  • Hav en bil i indkørslen under ferie
  • Få tømt din postkasse, så den ikke ser helt fuld ud
  • Træk gardinerne fra
  • Brug automatiske tænd/sluk-lys med tidsindstilling, så huset ikke er mørkt hver aften
  • Luk alle dine døre inde i huset

Har du nogle rigtig gode naboer, kan det også være en god idé at få dem til at holde lidt ekstra øje med huset, imens du er væk. Måske vil de endda vande dine blomster og tænde lidt lys i dit hjem nogle aftener.[/vc_column_text][/vc_column][/vc_row]

bravo tours
close-link