Vælg en side

Gran Canaria, Tenerife eller Fuerteventura – uanset hvad du vælger, bør du besøge De Kanariske Øer på din næste ferie. Her kan du opleve en rig kultur med masser af mulighed for at bade på stranden, dase i solen, spise lækker mad og udforske smukke gader. Det er kun fantasien, der sætter grænser. I den her artikel vil vi gå igennem diverse seværdigheder og give dig nogle rejsetips med på vejen.

 

Gå på udforskning i varmen

De Kanariske Øer er kendt for deres overdådige natur, som ikke kan sammenlignes med noget andet. Du finder smukke, grønne bjergtoppe, som du kan vandre på, samt de smukkeste strande, beklædt i sand og med krystalblåt hav, der er varmt at bade i. Der er høje, prægtige palmer, uanset hvor du kigger, og himlen er stort set altid blå. Lyder det ikke som paradis på jord?

Udover den frodige natur finder du også en masse kulturelle seværdigheder, som helt klart er et besøg værd. Du kan blandt andet besøge det store vandland Aqualand Maspalomas på Gran Canaria, der tilbyder sjov for hele familien. Du kan også besøge Palmitos Park på Gran Canaria, der har et utal af spændende og underholdende dyreshows.

 

Få det hele med

Husk at lave en pakkeliste i god tid, så du har alt til hele familien. Udover det, som skal være i selve kufferten, er det også vigtigt at få styr på blandt andet sin rejseforsikring. Selvom det er sjovere at pakke shorts og solbriller, er det super vigtigt at få en rejseforsikring med. Så er du sikker på, at du er dækket godt ind og ikke behøver at betale for hospitalsomkostninger, hvis der skulle ske dig eller dine nærmeste noget. Her kan du læse meget mere om, hvordan du bedst muligt skaffer dig en rejseforsikring, som passer til dine behov.

 

Husk at være spontan

Når man skal ud at rejse, er det oplagt, at man straks vil lave lange lister over alt det, man gerne vil nå at se. Selvom det er en rigtig god idé at danne et billede af, hvilke seværdigheder man vil prioritere, er det også vigtigt, at man sørger for at lave plads i kalenderen til spontanitet. Hvis man har fyldt hele ugen ud med det, man kunne læse om på diverse hjemmesider, er der ikke plads til at tage hen til den smukke strand, som de lokale anbefaler. Så slip dig selv lidt løs, og giv dig selv lov til at prøve helt nye ting, du aldrig havde regnet med.

 

Uanset om du er til sport eller afslapning

På De Kanariske Øer er vejret stort set altid varmt grundet øernes subtropiske klima. Det gør også, at det er oplagt at dyrke sport på disse øer. Giv dig i kast med alt fra tennis til fodbold eller cykling og, ikke mindst, surfing. Netop surfing er et af de helt store hits hos turisterne. Det er ikke mange steder, hvor der er så gode surfermuligheder, som på De Kanariske Øer. Du kan prøve kræfter med et surfboard på De Kanariske Øer, om så det er første gang, eller du er professionel.

Vil du hellere slappe af og nyde byen, er der også gode mulighed for det. Stort set alle strande er udstyret med strandsenge og parasoller, så du kan læse en god bog og koble helt af.

 

bravo tours
close-link