LOREM IPSUM DOLOR

Mail: info@kanariskeoer.dk

Tre grunde til at danskerne er vilde med Gran Canaria

Danskerne elsker at rejse syd på og flygte fra sne, slud og kulde året rundt. Et sted hvor solen altid skinner er Gran Canaria, der i årtier har været en klar favorit, når danskerne rejser på ferie. Her finder du tre gode grunde til, at danskerne foretrækker den spanske ferieø fremfor noget andet sted i verden, når der står afslapning på menuen.

 

Den første grund har vi hurtigt rundet, netop vejret. Gran Canaria har nemlig et fascinerende klima, hvor du finder temperaturer på 20 grader eller derover hele året rundt. Ligeledes regner det sjældent, så det er rigeligt med muligheder for at foretage sig aktiviteter i det fri.

 

Strand og afslapning

 

Den anden mest populære grund til, at danskerne besøger Gran Canaria ud for den afrikanske vestkyst, er de hvide strande med perlende sandkorn og det azurblå hav. Der er parasoller og liggestole på de fleste strande, men ellers kan det købes i de små lokale kiosker eller lejes på hotellet du bor på. Strandene på Gran Canaria er unikke og lokker mere end tre millioner internationale turister til hvert år.

 

En tredje grund til, at danskerne besøger Gran Canaria, er den unikke kulinariske kultur. Kanarisk mad er selvfølgelig spansk mad, men det specielle er, at den også er under kraftig indflydelse fra det afrikanske køkken. Mest kendt er måske Papas Arragudas, de små langtidsbagte kartofler med rynket skind og havsalt. De serveres naturligvis med stærke mojos, kanariske sovse. Også lokale fiskeanretninger er populære. Hvis du vil have en ægte kanarisk middag, må du ikke gå glip af søndagenes Fiestas, hvor du kan tage for dig i hele det kanariske køkken fra små boder, mens der bliver spillet op til en fest i gaderne.

 

Derudover er der selvfølgeligt frisk frugt og grøntsager i massevis.

 

Gode råd til at se nye sider af Gran Canaria

 

Hvis du som mange andre danskere har været på Gran Canaria et par gange, kan det godt blive kedeligt at ligge og stirre ned i den samme pool på det samme All-Inclusive hotel endnu engang. Det fede ved at rejse er trods alt også at se det autentiske miljø på destinationen, så giv dig selv endnu flere grunde til at elske Gran Canaria ved at bevæge dig ud af de traditionelle turistzoner som Playa Inglés, Las Palmas eller Maspalomas.

 

Hvis du har mod på en tur til bjergene, så tag sydpå og se Fataga. Det er en lille landsby oppe i bjergene bygget i traditionel spansk stil og det ligner noget, fra en eventyrfilm. En anden gemt perle er byen Moya, hvor du kan se imponerende hvide kirker på kanten af klipperne i neoklassisk byggestil. Kombiner din ferie med lidt historie og besøg den tidligere britiske base, Santa Brigida, hvorfra englænderne kontrollere kulhandlen i det 19- og 20-århundrede. I dag bor de lokale der og der afholdes ligeledes ugentlige markeder med frisk frugt, grøntsager og andre lokale goder.

 

Har du brug for vejledning kan du altid kontakte et rejsefirma såsom Hideaways på Gran Canaria. De kan hjælpe dig med at finde det helt rigtige sted for dig at holde ferie uanset om du ønsker et populært turiststed eller dit eget hideaway væk fra de øvrige turister. På den måde er du sikret den bedste ferie på Gran Canaria.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *