LOREM IPSUM DOLOR

Mail: info@kanariskeoer.dk

De Kanariske Øer vs. Paris: Hvad skal du vælge?

Er du, ligesom så mange andre danskere, i tvivl om, hvor sommerens rejse skal gå hen? Skal du vælge sydens varme eller storbyens pulserende liv? Vi hjælper dig med at vælge mellem nogle af danskernes foretrukne rejsemål, De Kanariske Øer eller den franske hovedstad, Paris. Læs videre og bliv klogere på de forskellige destinationers muligheder, og hvorfor de er fantastiske rejsemål.

Det er snart sommer, og du kan næsten høre ferien banke på døren. Det er ved at være tid til at vælge sommerferiens rejsemål, men det er ikke altid lige nemt, når der er uendelige muligheder og et hav af forskellige online bookingsider. Vi fortæller dig, hvorfor henholdsvis De Kanariske Øer og Paris er to oplagte bud på din feries næste rejsemål.

De Kanariske Øer – meget mere end grisefest
De Kanariske øer er en øgruppe i den sydligste del af Spanien, hvor de fire mest kendte øer er Fuerteventura, Gran Canaria, Lanzarote og Tenerife. Øerne er meget mere end grisefest og solstole – øerne byder på uovertrufne sandstrande med skønne vandtemperatuer, spændende aktiviteter og seværdigheder og smuk natur med vulkaner og bjerge.

Alt efter dine ønsker og behov er det værd at investere tid i at undersøge de forskellige øer nærmere, for selvom de tilhører den samme øgruppe, er de vidt forskellige. De har dog det til fælles, at vejret altid er solrigt med mulighed for at nyde de mange lækre strande. Vi giver dig her et hurtigt overblik over, hvad de fire øer hver især har at tilbyde.

Fuerteventura
Øen er det oplagte valg for dig, hvis du gerne vil kombinere badeferie med aktiv ferie. Øen er ideel, hvis du træner ironman, cykelløb eller triatlon. Øen er også kendt for sin megen vind og sit meget tørre klima.

Gran Canaria
Øen har et utroligt smukt landskab og huser en ekstremt gæstfri befolkning. Gran Canaria er stedet for dig, hvis du gerne vil slappe af, nyde solen, drikke sangria og spise tapas i massevis.

Lanzarote
Øen er kendt for sine smukke bjerge, spændende grotter og måneagtige landskab. Desuden har øen en fantastisk arkitektur, hvor den kendte kunster Cesar Manrique har arbejdet på at bibeholde øens gamle stil og charme.
Øen er også hjemsted for det populære sportssted, La Santa Sport.

Tenerife
Øen byder på en unik kombination af unikke naturomgivelser, kunstige sandstrande med hvidt og sort sand og høje lufttemperaturer. I sommermånederne kan der blive op til omkring 30 grader. Øen er ideel, hvis du vil slappe af, nyde solen og gå på opdagelse i byens naturskønne omgivelser.

Nu tænker du sikkert, hvad du dog skal med en by som Paris, hvis du kan nyde både sol og natur på de Kanariske Øer? Paris, byernes by, kan til gengæld tilbyde mange andre ting, du ikke kan finde på De Kanariske Øer.

Paris – fyld det indre fotoalbum op
Paris er romantisk, smuk og altid en fuldtræffer, hvis du trænger til en storbyferie, hvor du kan få fyldt det indre fotoalbum op med fantastisk arkitektur, fortryllende seværdigheder og gastronomiske oplevelser i verdensklasse.
Paris er på mange måder en fortryllende by, hvor et besøg i Eiffeltårnet er uundgåeligt. Nyd en fransk specialitet på en af byens mange restauranter og cafeer med en tallerken moules frites eller escargots. Gå på opdagelse i Latinerkvarterets små gader og gør en god handel i en af de mange specialbutikker. Paris er til dig, der vil beriges med sanseindtryk, mærke storbyens pulserende liv, genopdage romantikken eller vil indsnuse det franske køkken.

Hvis du stadig er i tvivl om, hvorvidt din ferie skal gå til enten de Kanariske Øer eller Paris, kan du med fordel også kombinere de to rejsemål. Start i energiske Paris, og lad efterfølgende batterierne op på de Kanariske Øer. Vi ønsker dig en fantastisk og uforglemmelig rejse!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *