LOREM IPSUM DOLOR

Mail: info@kanariskeoer.dk

10 Essentielle ting til solferien

Når ferien går til syden, så er der nogle ting, som man bare skal huske hver gang. Hvis du glemmer dem, så kan det godt gå hen og blive en dyr fornøjelse.

1. Solcreme
Virkelig et must. Heldigvis er de flest blevet opmærksomme på solens stråler de seneste år, så langt de fleste feriesteder sælger efterhånden solcreme. Forskellen ligger bare i selve udvalget, ofte er det sådan at du kan få et langt større, bedre og billigere udvalg herhjemme end på selve feriedestinationen. Fordi butikkerne dernede ved at du skal bruge solcremen, kan de sætte en højere pris end normalt.
Et lille tip: Undgå solen mellem 12-15.

2.Rejseforsikring

“Jeg kommer aldrig til skade” er virkelig ikke en grund til ikke at få en rejseforsikring. Selvom du ikke kommer til skade derhjemme på adressen i Danmark, så er det ikke ensbetydende med at du går fri for uheld i udlandet. Det er ikke altid din skyld at du kommer til skade, og det kan virkelig blive en dyr fornøjelse, hvis du ikke har en forsikring. Ville være surt at komme hjem med et brækket ben og et kviklån efter en uge sydpå.

3. Adapter Hvis du skal på ferie, så er det altid smart at have en adapter med til stikkontakten. Det er altid irriterende at stå med kaffekanden i hånden om morgenen, men uden adgang til strøm. Selvom de fleste lokalmarkeder og butikker sælger adaptere. Lige meget hor du skal hen, så er det altid smartest at have med hjemmefra.

4. Betalingskort

Visa Dankort og MasterCard er de to kort som jeg altid rejser med. Der er mere sikkerhed i at have to kort, hvis det ene bliver væk. Jeg sørger dog altid for at en af mine kort lægger tilbage på hotellet, så de ikke forsvinder samtidig. Derudover er det bedst at betale for din rejse med et kreditkort, for hvis uheldet er ude og dit rejsebureau går konkurs, så har du bedste chancer for at få pengene tilbage med et MasterCard.

5. Pas, sygesikringskort og studenterkort

Pas og sygesikringskortet siger sig selv. Derudover når du ikke så langt i lufthavnen, hvis du har glemt passet derhjemme på kommoden. Studenterkortet er smart, da de fleste lande efterhånden har billigere priser for studerende for diverse services og produkter.

6. Kamera

De fleste bruger efterhånden mobilen til at tage deres billeder på, men hvis du stadig er af den gamle skole, så skal du huske kameraet. Hvis du bruger telefonen til at tage billeder med, så kan det være en idé at få skaffet et vandsikkert etui til din telefon.

7. Telefon + oplader

Hvis nu uheldet er ude og I kommer til skade på ferien, så skal man have muligheden for at ringe efter hjælp. Derudover bruger de fleste i dag deres telefon som både kamera og musikafspiller. Derfor er den rimelig vigtig.

8. Kørekort

Er i typen der lejer bil for at undersøge området, og for at komme lidt væk fra turismen, så er kørekortet virkelig vigtigt. En anden rar ting ved at leje bil er at I bliver uafhængige af arrangerede ture og offentlig transport.

9. Solbriller

Ligesom solcreme, så kan man ofte købe solbriller på destinationen, men priserne er ofte skyhøje i forhold til kvaliteten.

10. Kvitteringer

Det er altid en god idé, at have alt hvad du har forud booket og betalt med på skrift. Så står du ikke i situationen hvor en receptionist kan sige du aldrig har booket. Der er ikke noget mere irriterende end at ankomme efter rejsen, for så at få fortalt at du aldrig har booket et værelse.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *